Højere fradrag i 2021? Indbetal nu

7. June 2022

Er du en af dem, der kan spare penge i SKAT ved at indbetale ekstra på din pensionsordning i 2021? Så er det nu, hvis du vil nå at udnytte dit skattefradrag for i år.

Skatteoptimering
Hvis din indkomst i 2021 overstiger grænsen for topskat (544.800 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag), kan du få en skattemæssig fordel ved at indbetale det resterende beløb på din pensionsopsparing. Det er nu, du skal overveje, om du vil indbetale ekstra på din pensionsordning i år. Se herunder, hvad du skal gøre. Det afhænger nemlig af, om du indbetaler til en privat pension, eller om din pension bliver betalt via din arbejdsgiver.

Indbetal til din firmapension
Vil du nå at indbetale ekstra i 2021, skal du oplyse det til dem, der administrerer lønnen på din arbejdsplads, så de har informationen ved december måneds lønkørsel. Det er typisk omkring d. 20. december – men forhør dig på din arbejdsplads.
Det er også muligt for firmaet at indbetale via en konto overførelse. Dette skal ske senest den 30. december 2021. Kontakt din rådgiver ved Jysk Pension – En del af NORTH, for at få hjælp og vejledning til dette.

Indbetal til din private pension
Vil du nå at indbetale ekstra til din private pensionsopsparing, skal det ske senest den 30. december 2021.
Ring til din rådgiver hos Jysk Pension – En del af NORTH, for at få hjælp og vejledning til, hvordan du skal gøre, når du selv skal foretage indbetalingen.

Vil du overføre et større beløb, forhøje dine løbende indbetalinger eller er der noget, du er i tvivl om, så sidder vi klar til at hjælpe dig.

Ring til 89 93 41 00 eller skriv på jyskpension@northrisk.dk

Højt afkast i 2021
2021 er blevet et år med opture på de finansielle markeder. Kunderne er i 2021 blevet belønnet for at tage risiko og kunder med ekstra høj risiko har opnået et afkast på over 18 procent, alt efter risikoprofil og pensionsalder. Det er igen et godt år for vores samarbejdspartner AP Pension, der til glæde for vores kunder har skabt et af pensionsbranchens højeste afkast.
I 2021 accelererede tilgangen af kunder til AP Bæredygtig også. Det viser, at kunderne støtter op om og tror på, at investeringer i den bæredygtige udvikling både kan gøre noget godt for mennesker, klima og miljø. Det er også godt for pensionsopsparingen i form af gode afkast.

Jysk Pension – er en del af NORTH
2021 blev året, hvor Jysk Pension blev en del af North Risk. De fire virksomheder Contea, Jysk Pension, FinPro og Status indgik partnerskab med Polaris og etablerede North Risk, der tilbyder uvildig og komplet finansiel rådgivning til virksomheder, organisationer og deres medarbejdere i hele Danmark. NORTH er det første rådgivningshus, som kan levere uvildig rådgivning inden for forsikring, pension, financial procurement og realkreditfinansiering med afsæt i de fire virksomheders eksisterende specialkompetencer på områderne.

North Risk er et stærkt finansielt rådgivningshus i Danmark.
Hos NORTH vil vi ikke bare være rådgivere, vi vil skabe tryghed som kundernes kompetente guide igennem komplekse og risikobetonede finansielle beslutninger og processer. Vi ved, at den finansielle sektor kan være svær og tidskrævende at navigere i. Men med afsæt i dyb faglighed, tilgængelighed og enkle beslutningsgange, leder vi vores kunder på rette vej, så de kan indfri deres ambitioner og mål. Vi er derved en professionel vejviser, og vejen frem er stik nord: fremad og opad. Som virksomhedens riskguide forpligter vi os på personlig og 360-graders rådgivning af højeste kvalitet, så vi sammen med kunden finder løsninger, der giver dem de bedste muligheder for at gå fremtiden og deres mål sikkert i møde.

Vi formidler attraktive, forsikringsbaserede pensionsprodukter til virksomheder og medarbejdere. Med udgangspunkt i en bred vifte af komplette pensions- og sundhedsaftaler, yder vi værdiskabende og nærværende rådgivning med fokus på den enkelte.

LinkedIn
Facebook

Skal vi give dig et uforpligtende tilbud?

Udfyld formularen, hvis du er interesseret i at høre mere om dine muligheder.

Overvejer du at blive kunde?

Kontakt vores rådgivere for en uforpligtende snak om pension.

Ring 89 93 41 00
Skriv til pensionsagenturet@northrisk.dk

Lars Bartholomæussen

Læs nogle af vores andre nyheder.